Ravkunst og Drivtømmer

ravkunst

Når et stykke rav kommer glidende ind i vandkanten og det lægger sig foran dine fødder og lyser som solen, ja så kan man kun blive helt fascineret. At det så er mere end 50 millioner år gammelt er forunderligt.

Kunsten er at kigge på ravets former og se, hvad der gemmer sig i det fra naturens side. Når man senere sliber det, kan der brede sig dufte fra de træer, der var engang, f.eks. en kraftig duft af eukalyptus. Ikke noget at sige til, rav altid har haft så stor en tiltrækning.

drivtømmer­­­kunst

Et stykke drivtømmer, der er blevet formet af havet gennem lang tid, er i min optik meget smukt og fantastisk og kan få nogle helt eventyrlige former, som jeg tit udnytter i min kunst.

Drivtømmeret kommer måske fra et gammelt skib, og det har ligget og rullet rundt i vand og sand i årevis. Det har givet det forunderlige former, der med en smule bearbejdning bringes til live og kan fortælle historier.

Jeg glædes over de flotte strukturer, farvespillet, træsorternes forskellighed og den silkebløde overflade.